I 2009 kortlagde Stockholm Resilience Centre, at der er grænser for, hvor meget vi kan presse planetens naturlige systemer - også kaldte økosystemer.
Da Kate Raworth i 2009 hørte om de planetære grænser tegnede hun først én cirkel på et stykke papir:
Det miljømæssige loft:Vores økonomi må ikke belaste planeten mere, end den kan holde til. Ellers ødelægger vi forudsætningerne for liv på planeten.
Dernæst tegnede hun endnu en cirkel:
Det sociale fundament: Vores økonomi må ikke belaste menneskers grundlæggende sociale behov. De 12 grundlæggende sociale behov er defineret af FN og tager udgangspunkt i FN's 17 Verdensmål.
De to cirkler skaber doughnutten:
Det sikre og retfærdige råderum for menneskeheden.
En sund økonomi designes til at trives, ikke vækste
Med Doughnut-modellen har Kate Raworth præsenteret en ny økonomisk målsætning og tilgang til økonomisk udvikling:
For at lykkedes med det, skal vi gå fra lineære systemer, hvor ressourcer bruges og smides væk, til cirkulære systemer, hvor al affald, restprodukter og overskud konstant genbruges og genanvendes.
Doughnut Økonomi er en holistisk tilgang til økonomisk udvikling, der samler sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer for at opnå trivsel lokalt såvel som globalt.
Hvem gør doughnutten til virkelighed?
I 2019 var Kate Raworth med til at stifte: DEAL-Doughnut Economic Action Lab, som arbejder benhårdt på at udbrede doughnut-modellen til hele verden.
Her er nogle af de steder rundt om i verden, der arbejder aktivt på at implementere modellen som økonomisk målsætning og redskab:
Doughnut Økonomi Aarhus arbejder også på at udbrede den doughnut-økonomiske tænkning i Aarhus Kommune. Vi ønsker at inspirere politikere, foreninger og borgere til at bruge doughnut-modellen.
Skriv til os, hvis du vil være med i gruppen eller vil booke os til et oplæg.
*
*
De Planetære Grænser
De 9 planetære grænser refererer til en række miljømæssige faktorer, der har betydning for al liv på jorden.
Planetære grænser er et begreb, der bruges til at undersøge, hvordan vi mennesker påvirker planeten - og hvor meget, vi kan påvirke den. Det er det, der i Kate Raworthsdoughnut-model, kaldes det miljømæssige loft.
Initiativet til at kortlægge og følge de 9 planetære grænser blev taget i 2009 af Stockholm Resilience Centremed Johan Rockström i spidsen. Siden da har forskerne forsøgt at fastlægge, hvor meget vi kan påvirke planeten, uden det forårsager alvorlige ændringer i vores klima og miljø.
Men hvordan undersøger man egentlig planetære grænser?
Forskningen tager udgangspunkt i planeten som ét stort puslespil, hvor forskellige dele er afhængige af hinanden - og påvirker hinanden.
Forskerne vil forstå, hvordan ændringer i nogle dele af puslespillet kan påvirke hele puslespillet eller andre dele.
Overskrides grænserne, bliver puslespillet ustabilt, kan det have alvorlige konsekvenser for planetens økosystemer og for menneskers trivsel og levevilkår.
Her er en kort præsentation af de 9 planetære grænser:
Klimaforandringer: Denne grænse handler om at undgå store ændringer i klimaet, som kan medføre stigende temperaturer, havniveaustigninger og ekstreme vejrforhold. Målet er altså at begrænse den globale opvarmning og mindske udledningen af drivhusgasser.
Forsuring af havene: Havet optager kuldioxid (CO2), men når det sker i for store mængder, kan det føre til forsuring af havet, hvilket kan skade dyrelivet og organismer som koraller og muslinger.
Kemisk forurening: Alle former for menneskeskabt forurening. Det kan f.eks. være PFAS.
Kvælstof- og fosforbelastninger: Overskridelse af denne grænse fører til overophedning af vandmiljøet. For meget kvælstof i vandet kan resultere i algeopblomstring, iltmangel og slå vandlevende organismer ihjel. Dette har store konsekvenser for f.eks. pattedyr, der lever af fisk og lign.
Ferksvandsmangel: Det handler om at undgå, at vi bruger mere ferskvand, end naturen kan genopfylde gennem f.eks. regn og sne. Overforbrug af ferskvand kan føre til udtørring af søer, floder og grundvand, hvilket har negative konsekvenser for natur og mennesker.
Tab af biodiversitet: Denne grænse fokuserer på at bevare mangfoldigheden af planter og dyr på planeten. Hvis for mange arter uddør, kan det påvirke mange økosystemer og skabe stor ubalancer i naturen - ubalancer, som vil få stor betydning for menneskers levevillkår.
Omlægning i jordbrug: Denne grænse handler om at undgå overdreven forbrug af skov, da skove er vitale for planetens sundhed og biodiversitet. Det handler også om omlægning af jord til landbrug, der ikke tager højde for biodiversitet og miljø.
Luftforurening: Dette er grænsen for forurening af den luft, vi indånder. Skadelige stoffer i luften kan påvirke både menneskers sundhed og miljøet. Det omfatter for eksempel partikelforurening og udledning af nitrogenoxid fra f.eks. transportmidler.
Udtyning af ozonlaget: Beskytte ozonlaget, der beskytter os mod skadelige solstråler.
Det sociale fundament i Doughnut-modellen refererer til de grundlæggende menneskelige behov, der skal opfyldes for at sikre et godt liv for alle
Doughnut-modellen identificerer det sociale fundament ved at inddrage FN's verdensmål som rettesnor for de 12 sociale mål, der skal opnås.
Her er nogle centrale elementer i det sociale fundament:
FN's Verdensmål: Doughnut-modellen bruger FN's 17 Verdensmål som retningslinje for det sociale fundament. Disse mål omfatter områder som sundhed, uddannelse, ligestilling, ren energi, anstændigt arbejde og retfærdighed.
Sundhed: Modellen understreger vigtigheden af sundhed for alle. Dette inkluderer adgang til kvalitets-sundhedspleje, sund kost og overordnet trivsel.
Uddannelse: Uddannelse betragtes som afgørende for menneskers udvikling. Det sociale fundament inkluderer derfor adgang til grundlæggende uddannelse og livslang læring.
Ligestilling: Doughnut-modellen arbejder mod at opnå ligestilling mellem kønnene og eliminere diskrimination og ulighed. Dette indebærer, at alle mennesker, uanset køn, har lige adgang til ressourcer og muligheder.
Anstændigt arbejde: Modellen fremhæver vigtigheden af at skabe anstændige arbejdsforhold, hvor mennesker har rettigheder, sikkerhed og rimelig løn.
Retfærdighed og fred: Doughnut-modellen stræber efter at skabe et samfund, der er præget af retfærdighed og fred. Dette indebærer beskyttelse af menneskerettigheder, adgang til retfærdighedssystemet og fremme af fredelige samfund.
Livskvalitet: Ud over de grundlæggende behov lægger modellen vægt på at skabe et samfund, hvor folk ikke kun overlever, men også trives og oplever en høj livskvalitet.
I praksis forsøger Doughnut Økonomi at skabe en balance mellem opfyldelsen af de sociale mål og respekten for planetens grænser.
Målet er at bevæge sig ind i det sikre og retfærdige råderum for menneskeheden: vi skal skabe et samfund, der ligger mellem det sociale fundament og de planetære grænser. Det er her, mennesker kan leve godt - uden at presse planeten ud i katastrofer.
*
*
The Great Acceleration
"Den store acceleration er et udtryk, der bruges, om den dramatiske stigning i verdens befolkning og samfundsaktiviteter, der begyndte i midten af 1900-tallet."
"Menneskene og deres aktiviteter påvirker klimaet og andre globale miljøvariable som fx tab af skov i troperne og forsuring af havene, og når aktiviteterne øges, øges også påvirkningen af miljøet,"
Den store acceleration er en grafik, der viser, hvordan mennesker har påvirket vores planet over tid - og skabt ændringer i naturen (læs. de planetære grænser)
Graferne viser, at jo mere mennesker gør (forbruger, forurener, udvinder ressourcer ect.), desto mere ændrer naturen sig – for eksempel bliver det varmere på planeten, fordi der er mere forurening i luften.
Den store accelaration underbygger, at vi lever i en antropocæn tidsalder - en tidsalder, hvor mennesker virkelig ændrer og påvirker planeten.
Selvom graferne viser, at menneskers handlinger og ændringer i naturen følges ad, betyder det ikke nødvendigvis, at det ene forårsager det andet. Men forskere har fundet ud af, at menneskers aktiviteter er en stor årsag til disse ændringer i naturen.
Graferne blev oprindeligt udarbejdet af International Geosphere Biosphere Programme (IGBP) og præsenteret i 2004. Graferne blev senere opdateret af IGBP i 2012.
Byggeriet Doughnut (Bog)er første gang Doughnut-modellen er blevet oversat til en konkret branche. Det er, for os at se, et banebrydende eksempel på, hvordan en branche kan begynde og udvikle sig inden for planetens grænser.
Ifølge Realdania er "formålet med bogen er at give udviklere og andre aktører inden for byggebranchen en vejledning, der understøtter anvendelse og praksis af Doughnut-principperne inden for byggeriet."
‘Fra foder til føde II’ er en opfølgning på rapporten ‘Fra foder til føde’, der udkom i 2020. Det er en vision for fremtidens landbrug - et landbrug, der respekterer planetens grænser.
Landbruget udgør 31% af Danmarks totale klimabelastning.
89% af denne belastning kommer fra produktion af foder og animalske produkter.
Import af foder fra Sydamerika og tabt potentiale for genskovning, pga. stor arealanvendelse til foderproduktion, forværrer situationen.
En nøgle til at nå klimamål er at skifte til et landbrug, der prioriterer økologisk, plantebaseret føde til mennesker frem for dyr.
Kiss the ground (film) er banebrydende film ift. en ny tilgang til landbrug - ved at passe på vores jord og dyrke den regenerativt, kan vi opsamle CO2 og skabe balance.
Den største lille gård (film), der viser, hvordan regenerativt landbrug ser ud. Regenerativt landbrug nævnet i stigende grad som helt central i skabelsen af en bæredygtig verden.
Filmen er et vidnesbyrd om naturens kompleksitet og følger John, hans kone Molly og deres hund Todd på en episk odysse for at forsøge at drive landbrug inden for et genopvågnende økosystem.
Ifølge CONCITO's rapport udleder hver dansker 13 tons CO2e årligt, hvilket er dobbelt så meget som en gennemsnitlig verdensborger.
De største kilder til CO2e-udledninger er transport, fødevarer, boliger, og energiforbrug.
Betragtelige udledninger kommer også fra den offentlige sektor, fritids- og kultursektoren, samt køb af tøj, personlig pleje, og boliginventar.
For at Danmark kan blive et grønt foregangsland og inspirere andre til klimahandling, kræves der omfattende ændringer i danskernes forbrugsmønstre og levevis.
IPCC står for "Intergovernmental Panel on Climate Change" eller på dansk "Den Mellemstatslige Kommission for Klimaændringer". Det er et internationalt team, som kigger på klimaændringer. De samler forskere fra hele verden for at forstå, hvordan vores klima ændrer sig, hvorfor det sker, og hvad vi kan gøre ved det. Her er hvorfor deres arbejde er vigtigt:
De giver os det store billede: IPCC's rapporter fortæller os, hvad videnskaben siger om klimaændringer - hvordan det sker, hvad konsekvenserne er, og hvordan vi kan tackle det.
De får folk til at lytte: Disse rapporter hjælper med at gøre både folk og politikere mere bevidste om, hvor alvorlige klimaændringer er. De er pålidelige og bruges til at tage vigtige beslutninger om, hvordan vi beskytter vores planet.
De hjælper lande med at arbejde sammen: Når lande mødes for at diskutere klimaændringer, som ved Paris-aftalen, bruger de IPCC's rapporter som en guide. Rapporterne viser, hvor vigtigt det er, at vi arbejder sammen for at mindske klimaændringer.
De peger på løsninger: Udover at vise os problemerne, foreslår IPCC også, hvordan vi kan begrænse klimaændringer og tilpasse os. Det kan være nye teknologier eller måder at leve på, som er bedre for klimaet.
Kort sagt, IPCC's arbejde hjælper os med at forstå og handle på klimaændringer, så vi kan gøre en forskel for vores planet.
